VaGJ M3
Data
Historie
Billeder
Tekst og billeder © ØSJK Arkiv


Data
Byggeår : 1930
Byggenr. : 1317
Sidepladser: 33
Wc: 1
Transmission : 1A - Mekanisk
Motor:

1928 Continental Benzinmotor - 6 cylindret 100 Hk
1952 Layland Dieselmotor D 612 - 8 cylindret 150 Hk

LOB: 11800 mm
Akselafstand: 6100 mm
Vægt: 16 tons
Litrering/ejer: 1930 - 1972 VaGJ M3
1972 -> ØSJK
Andre bemærkninger: Motorvognen stammer oprindeligt fra en ombygget person og postvogn VaGJ D32 bygget på Scandia 1918
Revision: Nej
Placering: Gedser Remise

VaGj M3 ex VaGJ D 32
Den velkendte historie fra trediverne med de abnormt stigende driftomkostninger og den svingende persontrafik, dannede grundlaget fra såvel statsbanerne som privatbanernes overgang til motor-drift
Der blev bygget nye motorvogne ved Triangel i Odense, men flere privatbaner havde overskud af personvognsmateriel, hvorfor man lod ombygge dette til motorvogne og herved sparede en del i anskaffelsessum. Endelig må den betragtning at en "selvkørende " personvogn var at foretrække frem for en lokomotivtrukken ditto tages med
De ombyggede motorvogne, hvoraf det blev til ca. 15 stk. havde et lidt svingende udseende i forhold til de nybyggede. De ombyggede vogne havde et lidt tungt og klodset udseende, med plan front og buet tagskæg i førerrums enden
Et par særprægede ombygninger var VLTJ M2, der beholdt tagrytteren fra personvogns tiden og SB M2 - en ag Skagensbanens sommerpersonvogne
VaGJ M3 var oprindelig person- og postvogn D32, hvor postrummet var pladsen for førerrum, da vognen i 1932 blev ombygget ved Triangel i Odense
Vognen blev til skinnebussernes ankomst, anvendt i banens persontog, som oftest solokørende og herefter til banens lukning d. 31. marts 1972, til godstransport
Den bevarede VaGJ M3 er et fint eksempel på ombyget motormateriel fra mellemkrigsårene
ØSJK ser frem til den dag da vognen atter er i revision og kan indgå i klubbens øvrige Triangel-materiel

I Draisinen nr.1 fra 1976 kunne man læse følgende hverdags beretning fra P. Skals og P. Andersen
Begge tidligere ansatte ved VaGJ:
- For os der har kørt mange tog med M3, var det en stor glæde, at den sammen med Mc 651 blev købt af ØSJK, da VaGJ ophørte den 31. marts 1972. Selv om den nu har været i drift på Sjælland, så bliver det nu ikke som i gamle dage, hvor det var M3 der fremførte godstogene 55-56 på Vagj. Det var altid M3, der var trækkraft i dette togpar. Var der over 50-60 tons, skulle Mc 651 skubbe på, men det hørte til sjældenhederne og da M3 var mere driftsikker i forhold til Mc 651, der gerne blev varm, er det klart at det er M3 vi tænker tilbage på
Planen var i oktober 1970 således: Tog 55: afg. Varde 9.55 - ank. Ansager 10.37 - afg. 10.50 ( krydsning med tog 4) - ank. Grinsted 11.17 Tog 56: - afg. Grinsted 13.30 ( Krydsning med tog 7) - ankomst Varde 14.46 ( Krydsning med tog 9)
Mtf. Mødte kl.9.15 til forberedelse. Når M3 var blevet startet og der var luft nok til at køre, gik turen ud på drejeskiven for at få vendt "snuden mod Gi" En DSB-portør hentede os, når vi kørte til stammen, der for det meste bestod af en stykgodsvogn (Gklm). Et par gange om ugen var der gerne en ølvogn til Ansager og et par gange om måneden en Interfrigo - vogn til slagteriet i Ansager
Kl. 9.40 mødte tgf. Han afhentede papirer m.m. og kiggede inden for i stykgodsvognen for at se om alt var i orden
Den dag vi kørte sammen og om vi gerne vil fortælle om, var der tre vogne til tog 55 - stykgods, øl og Interfrigo - i alt 50 tons. Afgang klokken 9,55 - M3 får "hele armen" ud af Varde, men da det stiger de første 3-4 km. Bliver det kun i tredje gear. Efter ca. 10 min. Er vi oppe - og nu går det hurtigt. Snart er vi i Næsbjerg. Her er der lidt udlæsning
Papirer udveksles og vi kører videre mod Nordenskov. Det første stykke falder terrænet, så flader det ud, for så de sidste to km. at stige så kraftigt, at M3 må helt ned i andet gear inden vi holder ved pakhuset. Her skal der både læsses ind og ud
Medens dette sker kommer vores flinke ekspeditrice og spørger om vi kan nå Ansager til tiden for krydsning med tog 4. Med de tre vogne på krogen er vi godt bagud - vi kikker på uret og bliver enige om, at det vist ikke går an at prøve at nå Ansager. Da M3 ikke just er nogen hurtigløber - nej, så skulle det have været Mc 651
Vi kører på sidesporet - >> Du kan godt sætte vand over til kaffe<<
Vi nyder kaffen til tog 4 kommer og så går det videre mod Ansager. Her skal der rangeres med ølvognen og Interfrigo - vognen, men først skal vi have klaret stykgodset. Her er altid en del mere end de andre steder
Efter endt rangering køres så til Mølby. Med kun en vogn går det fint og vi er også over de store stigninger
I Mølby skal der kun en pakke ud. Derefter kører vi videre til Grinsted, for i Eg er der aldrig noget. Denne strækning er meget flad, så det tager ikke lang tid at nå den engang så store by
Et par kilometer før Grinsted er der et privat sidespor - Nollund - som vi betjener, når der er noget. Da vi kører forbi er der ingen vogne at se, men efter ankomsten til Grinsted kan vi se, at der er en sukkervogn, der skal ud
I Grinsted kommer Ardelt-traktoren og henter vores vogn og afleverer sukkervognen. Vi drejer M3 og henter nøglerne på kontoret og for lov at køre ud med sukker-vognen. Et kvarters tid senere er vi tilbage. Nøglerne afleveres og M3 kører i remise
Her står Sm til tog 6. Mtf. Sover nok, men det orner vi hurtigt ved at sparke på døren - han skal jo snart mod Varde. Efter en lille sludder skal vi også "flade lidt ud", for det er ikke langspor vi har kørt på og slet ikke en B-vogn vi har kørt med
Kl. 13.00 skal vi køre til perron igen. Der skal hentes en ny stykgodsvogn først - den er der ikke meget i, men det er ikke noget nyt
Tog 7 ankommer til tiden og vi kører med det samme uden stop i Ansager. Her er der nogle møbler, der skal ud og så skal vi have en ølvogn. Vi er i god tid nu
Nordenskov giver besked om, at der intet er, så vi kan hurtigt komme hjem, men i Næsbjerg skal der nok være et par vandpumper, der ikke er tørre i lakken. Der køres igennem Nordenskov - og ganske rigtigt, i Næsbjerg er der pumper, det kan ikke tage så lang tid at få dem ind - hvis da ikke at de er for lange til Gklm-vognen. Vi har dog øvelse i at vride dem ind, så vi tager fat og ind, ud, vride og vend - så er de der, der er dog tre der er to m. for lange - de skal bindes fast til trinbrættet på godsvognen
Efter dette køres der "pænt", for de skulle jo nødigt falde af. Ved ankom
sten til Varde er de der endnu, men vi er ikke så tidligt på den som det tegnede til. M3 køres i hus efter endt tur, - en ny venter i morgen
P. Skals & P. Andersen
Tekst og billeder © ØSJK Arkiv


VaGJ M3 med godstog på VaGJ, marts 1972



VaGJ M3 med godsvogn og togkrydsning i Mølby - marts 1971


VaGJ M3 ved Køge Nord 26/10 1974


VaGJ M3 i Gedser Remise 2004