 
 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
 |
M8
M 9 Frichs byggede i alt 6 af slagsen (Bygge nr.: 476-481) - til forskellige danske privatbaner,- her af de to som ØSJK er så heldige at være i besiddelse af Begge Lokomotiver, - er såkaldte "privatbane MTere" eller det mere folkekære "Rulleskøjter" (kært barn har mange navne) - blev indsat i driften hos Østsjællandske Jernbaneselskab i efteråret 1953 og gav dermed et mægtigt løft i selskabets materiel De to fødselarer blev leveret af den dansk lokomotivfabrik Frichs i Aarhus som nybygninger Som sædvanlig, når der skal leveres jernbanemateriel i Danmark var Frichs forsinket med leverancen og måtte som bod betale for omkring 40 tons kul til ØSJS, for at De stadig skulle køre med damplokomotiver Af de øvrige 4 maskiner er der kun 1 lokomotiv tilbage. Det blev oprindeligt leveret til Horsens Vestbaner (HV) og lige klubbens to også leveret i 1953 med numret DL100, dette lokomotiv ejes i dag af DJK så til lykke til deres også. De sidste 3 lokomotiver der kom til DDS endte også deres dage der som genbrugs-skrot. Vi kan kun håbe på at de resterende der er tilbage, må blive bevaret for eftertiden, så også de kommende generationer kan opleve disse, der ligesom deres "storebrødre" "Marcipanbrødene" har haft så stor betydning for privatbanerne Som en lille ekstra historie kan nævnes at: ØSJS DL9, nu ØSJS M9, var i forbindelse med en reparation af motoren, det sidste lokomotiv der rullede ud fra Frichs i Århus d. 18/10 1979 Mere om M8 og M9 |
|
 Sidste mand lukker og slukker! Billedet er venligst udlånt af Mogens Duus og må ikke viderebringes uden Mogens Duus personlige tilladelse.
|
||
|
Mere
historie om M8 og M9 Under Anden Verdenskrig blev mange af de gamle damplokomotiver brugt i stor udstrækning, da der var mangel på brændstof til de benzin- og dieseldrevene lokomotiver. En del af damplokomotiverne var allerede før krigen udrangeringsmodne, så da krigen sluttede var de temmelig nedslidte. I nogle år trak Triangelmotorvogne og de firkantede Frichs de store læs på privatbanerne, suppleret med de damplokomotiver der var i bedst stand. I slutningen af fyrrerne og i starten af halvtredserne blev der leveret store serier af skinnebusser og samtidigt var det slut med at "smide" en godsvogn bag på persontoget. Hos a/s Frichs i Århus, havde man netop afsluttet bygningen af de absolut sidste damplokomotiver til DSB, (Bl.a. F663). Allerede 15 år tidligere havde Frichs bevist, at de kunne lave særdeles driftsikre diesellokomotiver. I tredverne produceredes mange forskellige typer af deres langsomtgående motorer, men det viste sig hurtigt, at typen 6185CA (6 cylindre, boring 185 mm), var langt den mest økonomiske og derfor blev den standardmotor for Frichs. Denne type blev lagt i bl.a. Mo'erne, de røde lyntog fra tredverne, DBJ M 1-3 og KB M4 m.fl. Efter den store motorvognsleverance i årene omkring 1935, skete der ikke rigtigt noget på det område før omkring 1950. DSB var i desperat mangel på persontrækkraft til sidebanerne i hele landet og privatbanerne manglede trækkraft til de mange gods- og blandettog. DSB bestilte en serie moderniserede type Mo-vogne, mens det forholdt sig helt anderledes med privatbanerne. Frichs havde fået færdigtegnet to typer lokomotiver, et lille strækningslokomotiv med førerhuset næsten på midten, hvor der var ilagt en enkelt 6-cylindret 6185 CA som trækkraft. Det gav med den udstyrede gearing, en tophastighed på 60 km/t. da DSB fem år senere fik deres bogierangermaskiner litra Mt, fra samme fabrik, fik de små lokomotiver tilnavnet "PrivatbaneMt'ere", et udtryk der har hængt ved lige siden. Den anden type var et seksakslet bogielokomotiv. Trækkraften blev leveret fra to stk. 6185-motorer, med undtagelse af et lokomotiv der kun blev udstyret med een 8185 (8 cylindre, boring 185 mm) motor. Af udseende lignede de et mere moderne lokomotiv, med førerrum i begge ender, men pga. de afrundede former blev disse hurtigt kaldt "Marcipanbrød". Alle disse eksisterer endnu i dag hos forskellige jernbaneklubber. Begge lokomotivtyper havde nu den samme slags motor, men for at få den økonomiske, men forholdsvis svage motor, til at yde lidt mere, blev den forsynet med tryklader (datidens turbolader). Det gav en effekt på ekstra 50%, fra 250 til 375Hk pr. motor. Princippet for opbygningen af lokomotiverne er ganske enkel: Dieselmotorerne trækker en generator, som så laver strøm til banemotorerne, der har direkte forbindelse til en tandhjulskasse, der gennem et geararrangement trækker selve hjulakslen. Denne opbygning giver en særdeles behagelig kørsel uden nogen voldsomme ryk. Tit gengæld er de meget modtagelige for overbelastning, det kræver faktisk to koncentrerede øjne fortil og helst et i nakken for at holde øge med div. amperemetre, voltmetre, belastningsvisere, manometre for smøreolie, kølevand, brændolie, tryklader og motorens arbejdstemperatur, fordi den ikke må overstige 75c°, da motoren er udstyret med en varmesikring for overophedning, så kørslen først kan fortsætte når motoren er kølet ned. Medens "marcipanbrødene" blev leveret 1952, kom de små maskiner først året efter. Horsens Vestbaner var den første med DL 100, hurtigt efterfulgt af DL 101. Randers-Hadsund Jernbane fik DL 41, Horsens-Odder Jernbane fik DL 400. ØSJS havde som den eneste bane på Sjælland bestilt to stk., Dl 8 og Dl 9 som de hed ved leveringen. De skulle hjælpe banen med afskaffelse af dampkørslen. - Lokomotiverne var begge beregnet til varetagelsen af godskørslen, plus at de skulle være trækkraft ved lokale persontog og de gennemgående vogne i weekenderne. Disse tog var særdeles udbredte i 50'erne og 60'erne, og ikke de eneste, både LJ, OHJ, HFHJ m.fl. havde direkte forbindelse til hovedstaden. I starten var de ældre personvogne opvarmet med brændefyr, men efterhånden overtog mere moderne vogne trafikken, hvor disse var udstyret med dampvarmeanlæg. Opvarmningen af disse vogne varierede meget fra bane til bane, hovedparten havde en kedelvogn med i toget, gerne en gammel pak- eller postvogn, ombygget med et dampvarmeanlæg. Dette var ikke tilfældet hos ØSJS, DL 8 og DL 9 fik, som de eneste dieselelektriske privatbanelokomotiver indbygget en dampkedel. Kedlerne var ganske vist ikke så store, men der var rigeligt til at opvarme et par boggiepersonvogne. Da de efter en årrække var begyndt at ældes, blev dampkedlerne udskiftet til nyere. Nu kørte togene kun til Roskilde og det foregik med banens egne personvogne, der var udstyret med egenvarmeanlæg, - oliefyr som i Y-togene. Den dag i dag kan det ses, hvor maskinerne var forsynet med kedel. Direktøren for ØSJS, Ejner Nielsen, der var med til at banen fik de to maskiner, gik på pension nytårs aften 1971. i stedet tiltrådte Poul Erik Rich. Hans første opgave var at søge tilskud til leveringen af Y-togene. Samtidigt fik ØSJS navneforandring til Østbanen a/s. De nye togsæt blev leveret i orange, gule og hvide farver, med det nye logo, "det liggende Y. Det ny design ramte ikke kun Y-togene, men også de svenske skinnebusser og de små Frichs'er fik det nye design, i første omgang kun DL 8, DL 9 fulgte først efter i 1976. Begge maskiner kørte herefter upåklageligt frem til den hårde vinter 1977-78, hvor begge maskiner led alvorlige havarier, bl.a. med ødelagte banemotorer. Begge maskiner havde langvarige reparationer i vente, samtidigt med at Østbanen havde et alvorligt trækkraft problem. Morgentoget til Roskilde var lokomotiv fremført og Y-tog havde banen ikke nok af, derfor lejede man Mo 1827 til at varetage gods- og personkørsel, senere overtog Mh 352 jobbet, men viste sig at være alt for stiv til det gamle spor på banen. Det resulterede i at begge banens personvogne, B 51- B 52 afsporedes og led totalhavari, alt gik ligesom imod det hele, men i sommeren 1977 var de to gæve diesel'er klar til trafikken igen. Samtidigt modtog banen tre stk. Cl-vogne, købt af DSB, ( ØSJKs 1489, 1493 & 1494). Disse vogne blev udstyret med egenvarmeanlæg og kørte i fast rute indtil Y-tog af serie 7 kom i 1983. Derefter henstod de i Haarlev ca. fem år, hvorefter ØSJK købte dem. I 1979, efter endnu en hård vinter, hvor motoren på DL 9 "gik sig en tur", fik de små diesel'er hjælp, da banen først lejede, for derefter at købe et diesel-hydraulisk lokomotiv fra KBE, Køln-Bonner Eisenbahn i Tyskland, (M10) populært kaldet "Makværket". Samtidigt blev DL 8 og DL 9 omdøbt til M8 og M9. Roskilde kørslerne ophørte i 1983, Østbanen fik sin første Mx'er "Kong Hother" Mx41 og senere fik banen også Mx42 og Mx43. Østbanen forsøgte at sælge M8 og M9 til bl.a. Stålvalseværket, men de var ikke interesserede. ØSJK gav derefter tilbud på begge maskiner og M10 og salget blev en realitet; den 8. januar 1994 forlod alle tre maskiner Haarlev. |
|
M8 og M9 en tidlig morgen på "Kjøge Nord" |
|
Her
er hvad der med forbehold er fundet frem til af data for samtlige 6 stk sf denne type Frichs bygede Privatbane Lokomotiver: |
| 1953
- 93 ØSJS nr. 8 (Byggenr.: 480) (nr. 8 - 1974 Omltr. DL8 - 1980
omltr. M8 ) # 1993 - ØSJK M8 |
|
| 1953
- 93 ØSJS nr. 9 (Byggenr.: 477) ( nr. 9 -1974 Omltr. DL9 - 1980
omltr. M9 ) # 1993 - ØSJK M9 |
|
|
1953 - 62 Horsens Vestbaner (HV)
nr. Dl 100 (Byggenr.: 476) # 1962 - 69 Thisted - Fjerritslev -
Jernbane (TFJ) # 1969 - 2000 Hjørring Privatbaner (HP) HP14
# 2000 -->
DJK - Limfjordbanen, ikke i drift |
|
| 1953 - 62 Horsens Vestbaner (HV) nr. Dl 101 (Byggenr.: 481) # 1966
til Det Danske Stålværk (DDS) nr. 13 1981 omltr. Nr. 218 # 1994
- Udrangeret/Ophugget |
|
|
1953 - 62 Horsens Odder jernbane (HOJ) (Byggenr.: 479) #1968 DDS
nr. 14 - 1981 omltr. Nr. 219 # 1994 - Udrangeret/Ophugget |
|
| 1953
- 69 Randers - Hadsund Jernbane (RHJ) nr. DL 41 (Byggenr.: 478)
# 1969 - 87 HHJ nr. DL 12 # 1987 - 1994 Det Danske Stålværk (DDS)
nr. 264 # 1994 - Udrangeret/Ophugget |
 M8 rangere med Cle 1680 |
 M8 med Cl-vognene |
 M8 set fra den ene front - et pragtfuldt lokomotiv der har masser at kraft selv efter mere end 50 års arbejde |
 M 8 - Den "Ældre Dame" kyndigt ført af Jan og Steffen |
 Førerhusets indretning i ØSJS M8 (klik for stort billede) |
 M 8 og plankørsel til Rødvig 2004 med blandet tog |
 Militær godstransport fra Køge med materiel til Stevns Fortet |
 Dl8 ved Østbanens gamle remise i Køge |
 M9 med "Bolchedåserne" B51 og 52 på Køge Station foråret 1976 |
 ØSJS Dl9 i Haarlev 13 april 1974 |
 |
Diesel 8 en kold vinter dag. |
|
.........................................
Tekst og billeder © ØSJK Arkiv ......
|