| Teks og Billeder - © ØSJK Arkiv |
 |
HHGB
Q5 (Helsingør - Hornbæk - Gilleleje - Banen) 2-akslet
gods og bænkevogn, indrettet med træbænke. Da denne vogn kørte på
den Nordsjællandske kyst fragtede den til daglig gods, men på grund
af mangel på personvogne, kørte man passagerer med vognen i spidsbelastninger,
når især Københavnerne skulle på weekend ved Sjællands nordkyst
sidst i tyverne og først i trediverne. Man tog simpelthen træbænkene,
der stod på de forskellige stationer og satte dem ind i vognen.
Derved fik man ekstra 44 siddepladser. Af samme årsag har vognen en forordning om ikke at fragte levende grise og andet ildelugtende gods. ØSJK bruger vognen i motorvognstog, hvor den altid vækker opsigt med sin bemærkelsesværdige gule farve. Byggeår 1916. Vognen er i revision og har tilladelse til 70 km/t. Overdraget til klubben af Danske Dampvenner 1993 Efterrenoveret i 2001 ØSJKs ejendom. |
 |
| HHGB Q5 Oprangeret i motorvogstoget ved Faxeladeplads |
|
Mere
historie om HHGB Q5 og Bænkevogne i almindelighed For ved spidsbelastninger at kunne øge antallet af sidepladser, anskaffede flere privatbaner samt Statsbanerne nogle såkaldte "Bænkevogne". Det var specielt udformede lukkede godsvogne, der på hverdage ikke måtte anvendes til transport af levende dyr og andet ildelugtende gods. Når disse vogne skulle benyttes til rejsende monteredes der simple træsæder og i visse af vognene kunne der sættes vinduer i, således at de dagligdags luger blev lukket af, for vind og vejr. Det siger sig selv at disse vogne ikke var særligt populære blandt de rejsende på 3.klasse, men ofte var der intet valg, bænkevogn eller ingen rejse. Ret tidligt måtte banerne anvende godsvogne som bænkevogne. Således måtte det Sjællandske Jernbaneselskab (SJ), under høj trafik anvende lukkede godsvogne, som regel litra H til personbefordring. Bænkene fik man fra Københavns Stations pakhuse, hvor møblementet i borgerstuerne var simple borde og bænke uden ryglæn. Medens bordene var umalede, var bænkene malede, de skulle nemlig bruges i bænkevognene. Når bænkene var ude at køre blev de erstattet af et par øltønder med en planke over. Især på pinsedage var det en sand svir for Københavnerne at køre til Klampenborg i bænkevogne, hvor de brølede som køer og brægede som får. Trafikken var efterhånden blevet så stor på denne skovtursbane, at man i 1876 måtte sætte en stage til på kupévognene, det skete ved at man anskaffede toetagers vogne. Desværre var disse vogne så hede på varme sommerdage at passagererne besvimede i varmen, så efter et utal af klager anskaffedes de åbne skovvogne, som jernbanepersonalet kaldte "Charabancer". Skovvognene havde plankesæder. I 1916 forlængedes Helsingør - Hornbæk - Banen til Gilleleje, (derfor nu HHGB) - og der anskaffedes i den forbindelse to bænkevogne, HHGB Q5 og HHGB Q6, af en type der ikke blev bygget flere af end disse to. HHGB var godsvogne, hvor der kunne sættes løse bænke ind fra perronerne. Vognenes ventilationskoder var større end på de almindelige Q-vogne, og kunne rulles ned og i visse tilfælde erstattes med løse vinduer. I 1924 fik HHGB en Sentinel Dampvogn, der var malet i en lys gul farve. I sommertiden manglede en bivogn til denne dampvogn. Bænkevognen HHGB Q5 blev malet i den samme gule farve med brune påskrifter og så var det problem løst. Damp vognen var imidlertid ikke så vellykket og allerede i 1935 blev den taget ud af driften. I 1945 blev begge bænkevogne revideret og malet brune, de har næppe været anvendt som personvogne siden da. I mange år stod de som lagervogne bag banens værksted i Helsingør og da de først i 80'er skulle ophugges, kom HHGB til Dalmose Skælskør Banen, hvor den det sværere brændte kort efter. HHGB Q5 fik en langt bedre skæbne, Støtteforeningen Danske Dampvenner erhvervede den ofrede i fler år mange timer og penge på den, den blev malet tilbage til den gule dampvognsfarve. Nye bænke blev anskaffet efter originale tegninger. Vogne blev herefter overdraget til ØSJK, der efterfølgende har løftet vognen for at revidere undervognen. Der blev der støbt nye lejer, banket fjedre op og sat nye T-bolte i plankegulvet. Vogne er i dag i revision og kan opleves hos ØSJK, lige som den gang i 30'erne når man skulle være søndagsturist. I 1929 fik Lollands Banen fornyet vognparken med fire bænkevogne, Ce 71 til Ce 74. Vognene var bygget i samme stil som Stubbekøbing Banes G 66 til G 69 fra 1912 og Hjørring Banens G 71 til G 75 fra 1913. De Lollandske vogne var dog noget længere, de manglede sidedøre og var fast udstyret med sæder og må vel i denne udformning nærmest betegnes som reservepersonvogne. P.g.a disse vogne lave vægt, taler sandsynligheden for at Ce 71-74 har været anvendt som togførervogn i godstog og bivogn i motortog. Ce 73 fik på et tidspunkt den ene endeperron lukket og her indrettet som pakrum med to skydedøre i hver side. Vognen var i daglig drift i person og godstogene til 1965, hvor skinnebusser overtog persontrafikken. Som en lille krølle på halen kan ydermere nævnes at siden stod vogne ved stationen ved Maribo, - ryddet for bænke og anvendt til værkstedsvogn, den var her indrettet til tømmeren, han fik den transporteret til den station hvor han skulle renovere bygninger. Da tømreren gik på pension, fik han vognen. Den står nu i hans have som havehus, (Højrebyvej 86 Ullerslev 4900 Nakskov).
|
||
|
|
til bage
