Kort beskrivelse af Materiel
og
Klubben Generelt
Kontakt til ØSJK
Hvor holder ØSJK til ? - og hvor kan vi køre hen?
Bestilling af veterantog - Særtog
Historie
Klubben Generelt
- om at være medlem og årlige Medlemskontingenter
Togpersonale
og sikkerhed
Planer for fremtiden
Oversigtsliste af materiel
- klubben har eller har været i besiddelse af gennem tiden
Lister over litreringsnumre og byggenumre på DSB Mf og Mc Triangelmotorvogne
   

 

Gedser Remise 2003 - Foto: ØSJKs arkiv
Historie.
Klubben blev grundlagt den 4.marts 1972, ved et møde i Elverhøjsalen på Hårlev Kro af en række mennesker, der gerne ville være med til at bevare Østsjællandske Jernbaneselskab's (ØSJS) materiel i særdeleshed og øvrigt dansk jernbanemateriel i almindelighed.
I løbet af nogle år fik man samlet lokomotiver og vogne og dermed opstod et stort behov for et areal, hvor klubben kunne være. Derfor fik man forhandlet sig til rette om det gamle Kjøge Nordre Remise.
De gamle faciliteter i Køge måtte i sidste del af 70'erne vige, da S-toget blev ført til Køge og klubben blev flyttet til sin nuværende placering på Værftsvej, overfor hovedindgangen til Junckers Industrier.
Arbejdet med de gamle tog er frivilligt og ubetalt, da glæden ved at køre med materiellet på vores ture er drivkraften bag arbejdet. Ultimo marts 2011 har klubben ca. 120 medlemmer, heraf ca. 30 aktive
.

Foto: ØSJKs arkiv
Personale og sikkerhed.
Det kørende personale er klubbens medlemmer der udannes i klubbens regi
Al uddannelse foregår efter Banestyrelsen's sikkerhedsregler, den såkaldte:
EU-SR(EfterUddannelse i/og SikkerhedsReglement), som er den samme uddannelse for DSB's folk, dog uden ATC-delen, da vi ikke har mulighed for Automatisk Tog Control på de gamle tog. Til gengæld kører vi altid med flere i førerrummet. Sikkerhedsuddannelsen varetages af en dygtig, professionel uddanner inden for jernbanesystemet og afsluttes med en teoretisk prøve.
Den praktiske del af køreuddannelsen afsluttes med en 'attestkørsel', en køreprøve, og først når begge prøver er bestået tilfredsstillende, får vedkommende medlem lov til at udføre sikkerhedsmæssige opgaver under kørslen.
Så sikkerheden for vores passagerer er i orden.
   

Foto: ØSJKs arkiv
Planer for fremtiden.
Gennem en del år har der været tale om at bygge remise og halfaciliteter til 'parkering' af tog i revision og henstilling af enheder til restaurering.
De gamle tog og øvrige enheder tager skade af at stå udendørs hele året i havgus og vind og vejr og det betyder, at der bliver brugt uforholdsmæssigt meget tid på vedligeholdelse. Tid der går fra restaurering. P. t. fremstår pladsen, set fra Værftsvej, som en 'skrotplads'. Det skyldes, at man ikke kan se de tog, som vi kører med, da de er parkeret inde bag ved, ind mod godspladsen. Dette vil blive ændret inden for de næste par år, hvor vi starter med at montere den gamle drejeskive fra Rødvig station, lægge spor ud, så vi kan omrokere materiellet og opbygge en telthal. Dernæst kommer turen til bygning af en remise og i løbet af nogle år skulle ØSJK, Kjøge Nord, gerne være velforsynet med opbevaringssteder under tag og bedre værkstedsfaciliteter til restaurering.
   

Foto: ØSJKs arkiv
Klubben Generelt for medlemmer:
 
Kontakt ØSJK: info@osjk.dk
Årlige Medlemskontingenter
for 2011:
Senior: kr. 300,-
Senior med ægtefælle: kr. 325,-
Juniorer og pensionister: kr. 185,-
Pensionistægtepar kr. 210,-
Biblioteker og Virksomheder kr. 300,-

- Om foråret er der kursus i sikkerhed (SR Undervisning) for de aktive medlemmer

- For de af os der er aktive i klubben mødes vi i klubben mandag aften fra kl.19,00.
Derudover er der "Dagholdet" tirsdag og torsdag formiddage.
Lørdage fra ca. kl. 11 - 17 er der tit også en del aktivitet.

- Om sommeren er der løbende gang i forskellige projekter, så som generel vedligeholdelse, renoveringer m.m. der skal til for at holde "hjulene" kørende.

- Om sommeren har vi også hovedparten af kørslen, der som regel ligger i weekenderne.

-Om vinteren er der klubdage og aftener med film, video, dias og foredrag mm

- Vores absolutte hovedindtægt kommer fra kørslen, så det er utroligt vigtigt at alt materiel til dette formål virker i perfekt stand.

- Særlige effekter har man mulighed for at købe direkte fra Handelsafdelingen før det almindelige salg til publikum i toget og her på siden, da disse vil blive annonceret i klubbladet først.

- Der afholdes mindst en medlemsudflugt om året, ud over de almindelige plantogs kørsler.

- Alle medlemmer får vores klubblad "Draisinen" udleveret eller sendt med posten minst fire gange årligt.
 
  Det vigtigste er det sociale samvær og den gode hyggelige tone der er mellem medlemmerne
Selv om man værken er nu eller forhenværende professionel jernbaneansat, er det ingen hindrig for at blive optaget som medlem, faktisk kommer flertallet i klubben fra helt andre erhverv, men fælles for alle er at man går op i jernbanedrift, er med til at bevare en væsentlig kulturarv samt har mulighed for at møde en masse andre mennesker med fælles interesser
Vi har plads til alle også selv om der et lille handikap eller alderen trykker lidt, så kan man sagtens være aktivt medlem af ØSJK.
Hvis man har lyst til at være med til at renovere og vedligeholde kan alle bruges, - bare lysten er der
Mage af de aktive kommer med diverse håndværk som baggrund og kan der fra videregive sin faglige kunnen.
Vi arbejder stort set inden for alle fag, så som Tømre, Snedker, Smede, Mekaniker, Maler, elektriker og meget mere der er brug for.
Vi har rimeligt gode værksteder og værktøj fordelt rundt i diverse vogne alt efter fag. Vores store ønske er at få en vognhal bygget så vi ikke skal reparerer udendørs eller låne plads i Lokalbanes remise, så også der er der også brug for mange andre typer håndværkere Udover ovennævnte er der mange muligheder for at indhente oplysninger om jernbane materiel når man mødes og hygger sig, både med folk fra klubben, men også når vi er ude på besøg hos andre eller de hos os.
Mange er "bare" medlem af klubben for at støtte arbejdet med de gamle tog, få medlemsbladet for at følge lidt med i tingene og eventuelt deltage i den årlige store medlemsudflugt
Hvis man har lyst til at få lidt mere information, er alle velkommende til at henvende sig til klubben, enten ved at komme ned en dag der er aktivitet i klubben eller sende en mail på: info@osjk.dk eller se i øvrigt på "Kontakt til Klubben"


Foto: ØSJKs arkiv


 

+